Partoutbillet – udsolgt


Snup en dagsbillet:
Kom med på holdet her 🎟️

Jelling Musikfestival starter om
3D
23T
58M
02S
Tilføj til kalender

Karen Mukupa

Showstart
torsdag 23. maj 16.15
Tilføj til kalender
Scene
Tribunen
 

Karen Mukupa er tilbage, og det er hun med en bombe af et album. Sangerinden er fyldt 50 år, men det betyder på ingen måde, at hun er færdig med at lave musik. Nærmere tværtimod er hun aktuel med sit mest personlige album, der tydeligt showcaser en rapper og sangerinde, der stadig har masser af byde på.

’Bonobo’ er til dem, der kan huske, da hiphoppen var en undergrundskultur i 90’erne, og dem der kender Karen Mukupa fra Natasjas hit ‘Til Banken’ featuring Tessa fra 2020. Nye og gamle lyttere kan starte her. Albummets ti sange er toppet med soulede strejf og R&B-rytmer, og produceret af nogle af hiphoppens sværvægtere, f.eks. Ezi Cut (Outlandish, Jokeren, Burhan G) og Soulshock, der deler Mukupas musikalske start-90'er hiphop-rødder.

Med mere end 30 års erfaring er Karen Mukupa en ægte legende i dansk hiphop. Hun startede sin karriere i 1989 i Danmarks første kvindelige rapduo No Name Requested sammen med Natasja. Siden 2000 har hun udsendt fire albums i eget navn, og er desuden fast radiovært på P8 Jazz og arbejder som mentor på rap akademiet Urban Grrls.

Live er Karen Mukupa er en ener på den danske musikscene. Hendes show er nærværende, varmt og fuld af kærlighed til hiphoppen, herunder flere shout outs til de rappere Karen står på skuldrene af. Uden tvivl en forrygende måde at åbne Alfreds på torsdag d. 23. maj.

 

Fællesskabet er allerede igang - vær med her